Til familier i hele Danmark

FamilieFOKUS er et frivilligt, psykosocialt, tværfagligt tilbud.

FamilieFOKUS teamet består af: Ergoterapeut, Fysioterapeut, Musikterapeut, Psykologer, Specialpædagogisk konsulent og Sygeplejerske.

Den tværfaglige tilgang sikrer mulighed for at tilgodese de mange perspektiver og behov, der er i en familie.

Formålet med et forløb i FamilieFOKUS er at styrke familiens trivsel, mestring og livskvalitet.

Vi har tre typer forløb; 4 dages ophold, hjemmeforløb og netværkskurser.

FamilieFOKUS er landsdækkende, men er forankret organisatorisk i Region Midtjylland. Vi hjælper familier med børn/unge, som har diagnoser, der kan være livstruende. Det kan f.eks. være:

  • Organsygdomme
  • Neurologiske lidelser
  • Svært regulerbar epilepsi
  • Cancer
  • Sjældne diagnoser med fremadskridende tab af færdigheder

Familier kan selv henvende sig, eller blive henvist af fagpersoner.