Digital screening på stemmeområdet

Den digitale screening udvikles i tæt samarbejde med fagpersoner. Redskabet kan ikke stå alene, men får først værdi i samspillet med de aktuelle fagpersoner. Screeningen får en effekt på fagpersonernes arbejdsgange, da løsningen er med til at sikre, at fagpersonernes tid og specialiserede kompetencer primært bringes i spil, hvis det indledningsvist vurderes at en borger skal tilbydes et forløb.

Derudover er tanken, at den digitale screening bidrager til at kategorisere borgerne afhængigt af deres symptomer og behov. Det er tanken, at screeningen bidrager til, at specialiserede ressourcer bringes i spil i de forløb, hvor der vil være størst udbytte for borgerne. Desuden at de borgere, der modtager et undervisningsforløb, også er dem, der vil profitere mest muligt af forløbet. Løsningen vil derudover have fokus på, at de borgere, der ikke tilbydes et forløb eller som har en længere ventetid i sigte, får hjælp til alternative muligheder afhængigt af deres behov.

Den digitale screening gør det muligt at forblive relevante som Kommunikationscentre og følge med den digitale udvikling. Det vil ligeledes forudsætte, at vores samarbejdspartneres ressourcer forvaltes bedst muligt, da borgere screenes allerede ved ansøgningen. Derved målrettes fagpersonernes tid til de borgere, som tilbydes et forløb, og borgere uden udsigt til at modtage et undervisningsforløb undgår unødig ventetid til en udredning.

Projektet skal altså være med til at tage de første skridt i retningen af:

• Specialisering hos fagpersoner: At medarbejdernes tid og specialiserede kompetencer anvendes bedst muligt.
• Målrettet indsats: At de borgere, der modtager et undervisningsforløb, også er de, der vil profitere mest muligt af undervisningen.
• Relevans for borgere: At borgerne oplever at blive tilbudt et forløb, der er tilpasset efter deres situation.
• Relevans for samarbejdspartnere: At vi som kommunikationscentre forbliver relevante for samarbejdspartnere ved at følge med den digitale udvikling.

I projektet arbejder vi efter en metode, der kaldes for Design thinking. Design thinking er en tilgang, som indebærer en ikke-lineær proces, hvor man justerer og forbedrer sin tilgang baseret på feedback og resultater fra tidligere forsøg og afprøvninger. Metoden består af fem udviklingsfaser, og er opbygget som en proces, hvor man dynamisk bevæger sig frem og tilbage mellem faserne, frem mod udvikling og implementering af en endelig løsning.

Design thinking egner sig især som en tilgang til at løse komplekse problemer, som er vanskelige at afgrænse, og som ofte afføder nye problemer i forsøget på at løse dem. I den type problemløsning er det nødvendigt, at kunne inddrage viden fra mange fagområder for at inddrage mange forskellige vinkler og samarbejde om at udvikle innovative løsninger. Derfor er vi også stolte over og glade for, at det kan lade sig gøre, at etablere et samarbejde på tværs af vores tre kommunikationscentre. Gennem projektperioden vil forskellige mennesker og kompetencer blive inddraget. Derfor er projektet organiseret i teams.