Børn med dysartri

Dysartri er en motorisk talevanskelighed, der ses hos børn og voksne. Den er neurologisk betinget og kan være medfødt eller erhvervet. Diagnosen stilles i sygehusregi og kan forekomme i mild, moderat eller svær grad. Børn med dysartri har grundlæggende motoriske vanskeligheder som årsag til talevanskelighederne, men nye undersøgelser peger på, at disse ikke altid er forenelige med dysartritypen (slap, spastisk, hyperkinetisk, hypokinetisk, ataktisk og blandet dysartri).  

Vi ser oftest dysartri hos børn med CP, 22q11 Deletion syndrom, Downs syndrom, Møbius syndrom, andre medfødte neuroudviklingsmæssige forstyrrelser eller kromosomafvigelser samt erhvervet hjerneskade.
I VISO-regi ser vi flere og flere henvendelser på børn og unge i almenområdet med en hidtil udiagnosticeret mild dysartri. Mange af disse børn har haft flere og lange interventionsforløb ift. deres udtale uden en ønsket effekt. 

Et barn med dysartri vil have påvirket taleforståelighed og taletydelighed, og det talemotoriske system vil være ramt i forskellig grad i forhold til:

  • Respiration 
  • Fonation 
  • Artikulation 
  • Prosodi 
  • Resonans 

Flere af disse parametre er også ramt ved andre former for motoriske talevanskeligheder, og det kan for mange være svært at skelne mellem verbal dyspraksi, som er vanskeligheder med motorisk planlægning af talen, og dysartri, som er vanskeligheder med udførelsen af talen. Her er særligt vurderingen af vanskeligheder med respiration og fonation relevant for at kunne vurdere, hvorvidt barnets vanskeligheder skyldes dysartri eller verbal dyspraksi, eller om begge vanskeligheder er til stede.  

Det er altid relevant med en tværfaglig udredning og indsats ved logopæd og ergo- og/eller fysioterapeut, da grov-, fin- og oralmotoriske vanskeligheder kan være med til at be- eller afkræfte mistanken om dysartri hos de børn, der har en udiagnosticeret dysartri, og målrette indsatsen hos de børn, der har en dysartridiagnose.  

Hvad kendetegner de børn, vi ser med dysartri?  

Børn og unge med dysartri, hvor er høres ord og sætningsforsøg, ses ofte med upræcis artikulation, påvirket respiration og enten slap, anspændt eller dyskoordineret stemmeføring. De vil have korte sætninger, der høres ofte en monoton stemmeføring samt reduceret eller irrelevant tryk og stød. En del børn er desuden hypernasale. 

Mange vil samtidig have en forsinket sprog- og taleudvikling, og for nogle børn er der meget begrænsede ord og sætningsforsøg.  

Udviklingen ift. barnets taleforståelighed og -tydelighed vil ofte gå meget langsomt pga. den grundlæggende påvirkning af det talemotoriske system, og der vil både være behov for kompenserende strategier og specifik intervention.  

Børn med dysartri har ofte vanskeligheder med dysfagi og kan have vanskeligheder med savl, håndmotoriske funktioner og dynamisk eller statisk balance. Mange børn vil have gavn af kompenserende tiltag i forhold til at stabilisere kroppen, når der er fokus på fx. bordaktiviteter eller taleaktiviteter.   

Hvad er vi optagede af?

Der findes ikke for nuværende en dysartriudredning til børn tilpasset dansk, men flere klassificikationsscalaer og spørgeskemaer:  

  • klassificationsscala til vurdering af taleforståelighed, som er oversat af børnelæge Gija Rackauskaite i samarbejde med IKH (LINK: https://www.cpop.dk/wp-content/uploads/Viking-Speech-Scale-DK-2012.pdf)  

Det er et videnområde, som vi ser, der også i udlandet får øget fokus. Vi holder os opdaterede på nyeste viden og er lige nu optaget af at understøtte, at der kommer mere viden i PPR i Danmark omkring dysartri hos børn.  Vi har mange års klinisk erfaring med en tværfaglig tilgang til udredning og indsats til børn med dysartri.


Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om aktuelle sager, kurser, videndeling, supervision eller andet, hvor vi kan hjælpe jer.