Specialrådgivningen for VISO, IKH, har en bred skare af specialister fra seks professioner, der alle er eksperter indenfor lige netop deres felt.

Du kan i samarbejdet med os møde: logopæder, audiologopæder, speciallærere, ergo- og fysioterapeuter, (neuro-)psykologer, musikterapeuter, specialpædagogiske konsulenter. Herudover har vi tilknyttet: supervisorer, inklusionsvejledere, sundhedsplejersker og lægekonsulenter, som kan hentes ind ved behov.

Specialisterne arbejder i et udviklende fagligt miljø, hvor omdrejningspunktet er både monofaglig og tværfaglig udvikling, og hvor evaluering og dokumentation er en naturlig del af hverdagen. Vores tilgang er helhedsorienteret og med processuelle redskaber til at løse komplekse og konfliktramte situationer.

Vores sager kommer fra kommuner over hele landet, og det høje antal sager er med til at sikre, at specialviden holdes intakt, og at ny viden implementeres kontinuerligt i praksis. Specialisterne har stor viden og erfaring med:

  • Komplekse og sjældne sagsforløb

  • Udrednings- og rådgivningsforløb i samarbejde med kommuner over hele landet

Vi arbejder tværfagligt

Vi samarbejder tværfagligt og læringsorienteret på en måde, der sikrer, at der bliver draget nytte af erfaringerne fra den ene sag til den næste.

IKH, specialister og stabsmedarbejdere samarbejder med kommuner, regioner og styrelser med fokus på, at viden omsættes kontinuerligt til gavn for praksis.

Vi er et specialiseret udrednings- og rådgivningstilbud for børn og deres familier. Specialrådgivningen for VISO, IKH, er VISO-leverandør på flere områder. Det betyder, at vi:

  • Omsætter specialviden og kompetencer om børn og unge med handicap og komplekse vanskeligheder

  • Løser opgaver for kommuner og familier i hele Danmark

  • Her et indgående kendskab til praksis, tilgange og metoder, som anvendes i kommunerne

Vi kan derfor sammensætte et tværfagligt team og tilrettelægge et individuelt forløb til gavn for barnet, forældrene og kommunens faglige netværk omkring barnet. Vi tilbyder udredning og rådgivning til familier med børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller mistanke herom.

Gitte Rousing

Sekretær for
Specialrådgivningen for VISO, IKH 

 

Tlf 78 47 94 05