Ménière
Der er mange grader af Ménière. Sygdommen ændrer sig over tid. Hos mange aftager anfaldene over årene. Mange oplever problemer med tinnitus, høretab og balance.
Hvad er ménière
Ménière er en sygdom med følgende symptomer:
- Anfald af svimmelhed
- Tinnitus
- Svingende hørelse
- Trykfornemmelse i øret.
Symptomerne varierer fra person til person.
Der er mange grader af Ménière. Sygdommen ændrer sig over tid.
Hos mange aftager anfaldene gennem årene, hvorimod der fortsat kan opleves problemer med tinnitus, høretab og balance.
Sygdommen diagnosticeres ved ørelæge.
Høreafdelingen hos IKH tilbyder et undervisningsforløb for personer med Ménière.
I forløbet gives dels mere viden om sygdommen og dels individuel rådgivning og vejledning i forhold til at tackle dagligdagen.
Formålet er, at give redskaber til bedre håndtering af de konsekvenser, sygdommen har for den enkelte.
Undervisning, rådgivning og vejledning i ménière
- Viden om Ménière og sygdommens forløb
- Gennemgang af ørets og balancesystemets anatomi
- Gennemgang af hjernens funktion i forbindelse med høreproblemer og tinnitus
- Orientering om behandlingsmetoder
- Orientering om generelle metoder til at håndtere de gener, som sygdommen kan give
- Fokus på, hvad den enkelte person med Ménière kan bruge af metoder
- Evt. tværfaglig udredning ved fysioterapeut, ved psykolog eller kontakt til
specialkonsulent mhp. arbejdsmarkedsforhold.