Forløb der lærer dig at din tinnitus

Undervisningen omhandler:

  • Hvordan og hvorfor opstår tinnitus?
  • Gennemgang af hørekurve, af ørets og høresystemets opbygning og hjernens funktion i relation til tinnitus
  • Metoder til at indarbejde afl edningsstrategier og til at træne nye tankemønstre
  • Orientering om hjælpemidler
  • Lydfølsomhed kan forekomme sammen med tinnitus. Der gives forklaring og vejledning herom efter behov.

Arbejdet med accept og ændring af tankesæt kan hjælpe dig til at flytte fokus, således at lydene ikke konstant dominerer. Reaktionen overfor disse lyde kan ændres. Formålet med undervisningstilbuddet og efterfølgende rådgivning/vejledning er at give redskaber til bedre håndtering af egen situation.

Den første undervisning kan foregå i en lille gruppe, hvorefter der gives individuel undervisning, rådgivning og vejledning af audiologopæd.
Såfremt det vurderes relevant, kan der tilbydes tværfaglig udredning ved fysioterapeut.

IKH ansøger din kommune om bevilling og undervisningen finder sted i samarbejde med din kommune.

Undervisning til dig der ønsker viden om tinnitus

Bor du i Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Odder eller Samsø kommuner kan du tilmelde dig. Undervisningen er til dig der ønsker viden om tinnitus og/el. lydfølsomhed. Pårørende er velkomne, men skal dog tilmeldes.

Du skal have tid hos en ørelæge og fået foretaget en høretest forinden tilmeldingen, da en ørelæge kan afgøre, om der er behov for andet. Vedlæg venligst seneste høreprøve fra ørelæge i tilmeldingsblanketten.

Når du har udfyldt tilmeldingsblanketten modtager du bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Vær opmærksom på, at dette ikke er den endelige bekræftelse på din tilmelding.

Du vil, når vi har behandlet din tilmelding, modtage samtykkeerklæring og tinnitus spørgeskema (THI) via e-boks, som skal udfyldes. Når dette er udfyldt, kontakter vi dig så snart, vi har mulighed for at tilbyde dig en tid.

Tilmelding til tinnitus undervisning og rådgivning/vejledning sker via denne tilmeldingsblanket.

Hvis man af forskellige årsager ikke kan deltage i gruppeopstart, er der mulighed for ren individuelle samtaler. Dette noteres under kommentarer i tilmeldingsblanketten.