Screening for ordblindhed
En screening for ordblindhed er med til at afdække de studerendes læse- og skrivekompetencer, og viser om den studerende viser tegn på ordblindhed.
Hvorfor tilbyde screeninger for ordblindhed?
Dysleksi eller ordblindhed er den mest almindelige årsag til store læse-stavevanskeligheder, og jo før dysleksi erkendes og opdages, desto bedre resultater kan der opnås. Alligevel opdager mange mennesker først sent i livet, at de er ordblinde. En screening for ordblindhed er med til at afdække de studerendes læse- og skrivekompetencer, og viser om den studerende viser tegn på ordblindhed. Individuelt tilrettelagt vejledning og it-baserede
læse- og staveværktøjer er afgørende for mennesker med ordblindhed.
Det er derfor helt centralt, at opspore de ordblinde studerende, der endnu ikke tilbydes hjælp, så de får de bedste forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse.
En screening er med til at afdække afkodningsevner og vise, om der er tegn på ordblindhed. Derefter kan vejledning og læse-/skriveværktøjer gøre en stor forskel for den enkelte.
Fakta om screeningen
- Afdækker tegn på ordblindhed
- Viser, om der skal tages en egentlig ordblindetest
- Tager kun 5 minutter
Hvad består tilbuddet af?
- Oplæg om dysleksi og SPS
- Digital screening for dysleksi
- Opgørelse af screeningsresultaterne
Oplæg og screening varetages af IKH's læsekonsulenter, der også er leverandører af SPSydelser på korte og mellemlange uddannelser i Region Midtjylland på vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. IKH har indgået et samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag og Center for Læseforskning om at gøre screeningen elektronisk. De studerende gennemfører derfor screeningen på deres egen pc eller tablet umiddelbart efter oplægget. Oplæg og screening vil tage ca. en time.
Herefter opgøres og behandles screeningsresultaterne. De studerende placeres i en af fire grupper på baggrund af deres score i screeningen. Uddannelsesstedet modtager en opgørelse over de studerendes score og er selv ansvarlige for, at give de studerende svar på screeningen. Hertil leverer IKH standardtekst målrettet de fire mulige screeningsresultater.
Oplæg om dysleksi
Oplægget om dysleksi og SPS har som formål, at udbrede viden om ordblindhed og samtidigt opspore de studerende på uddannelsesstedet, der viser tegn på ordblindhed.
Herudover indeholder oplægget en præsentation af SPS (specialpædagogisk støtte), som kan kompensere for den studerendes ordblindhed. SPS skal sikre, at elever og studerende med ordblindhed kan uddanne sig på lige fod med andre.
Ordblinde på videregående uddannelser
I 2021 og 2022 screenede IKH ca. 4820 studerende fra en række videregående uddannelser. 16-18% af de screenede elever viste tegn på dysleksi.
Af de 16-18% af studerende, der viste tegn på dysleksi, viste 87% af dem at være ordblinde.
Det betyder i praksis, at uddannelsesinstitutionerne ved studiestart kunne identificere ca. 715 ud af ca. 4820 studerende med dysleksi og derefter igangsætte støtte, som kan højne trivsel og gennemførsel.