Hvad er Specialpædagogisk Støtte (SPS) ?

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en hjælp til dig, der er ordblind eller har læsevanskeligheder. Du får hjælp af én af vores læse-/skrivekonsulenter, som er eksperter i ordblinde og specialpædagogisk støtte. 

Den specialpædagogiske støtte sikrer, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse - for eksempel ordblindhed - kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.

Hvordan får du hjælp som ordblind?

Som ordblind studerende kan du søge Specialpædagogisk Støtte (SPS) gennem dit uddannelsessted. Støtten er betalt af Undervisningsministeriet: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

På din uddannelse er der en SPS-vejleder, som kan hjælpe dig med din ansøgning. SPS-vejlederen har styr på alle regler og procedurer for ansøgningen.

Sådan foregår processen før, under og efter et SPS forløb

  • Efter du har kontaktet SPS-vejlederen på dit studie, søger vedkommende om en test/udredning gennem STUK. Du kan kontakte sps-vejlederen, allerede når du har modtaget en bekræftelse på, at du er optaget på studiet.
  • Når du modtager en bevilling, bliver du indkaldt til test/udredning
  • Hvis testen viser, at du har ordblindevanskeligheder, kan der søges om studiestøtte og IKT hjælpemidler.

Kort sagt handler det om, at se den studerendes sproglige vanskeligheder i forhold til uddannelsens mål. Fokus er ikke på vanskelighederne i sig selv men på, hvordan den studerende kan lære strategier, så de almene uddannelsesmål opfyldes.

Om Specialpædagogisk støtte

  • Alle ordblinde kan få individuel støtte til at udvikle strategier til at mestre sin ordblindhed i studiekonteksten.
  • Alle ordblinde kan få bevilget læse-/skriveteknologi, som kan kompensere for ordblindevanskelighederne.
  • Støtten gør, at studerende kan gennemføre studiet på lige vilkår med medstuderende.

Udfordringer som ordblind

Her kan du se en kort video om, hvilke udfordringer, der kan være forbundet med at være ordblind.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.