Undervisning til døve og svært hørehæmmede
Er du døv eller svært hørehæmmet, og har du brug for støtte til at mestre dagligdagens udfordringer? IKH tilbyder undervisning til døve og svært hørehæmmede.
Hvilke tilbud er der til døve og svært hørehæmmede?
Undervisningen bliver varetaget af IKHs audiologopæder med mange års erfaring i undervisning af døve. De behersker tegnsprog og tegnstøttet kommunikation, og undervisningssproget vil derfor blive tilpasset den enkeltes kommunikationsbehov.
Danskundervisning til døve
Er du døv eller svært hørehæmmet, og oplever du udfordringer med at læse, skrive eller udtrykke dig på skriftligt dansk? IKH tilbyder danskundervisning for døve og svært hørehæmmede.
Undervisningen kan bl.a. have fokus på; udvidelse af ordforråd, læsestrategier, sætningsopbygning, grammatiske problemfelter, analyse af tekster og korrigering af eget skriftsprog.
Studierelateret undervisning
Er du døv eller svært hørehæmmet, og oplever du udfordringer på studiet? På IKH har vi et studiestøttetilbud, som bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov.
Undervisningen kan bl.a. have fokus på: Læsning og diskussion af fagstof, udbygning af fagligt ordforråd, skriftlig formulering og sparring i forbindelse med skriftlige opgaver.
Vi anbefaler også, at medstuderende og undervisere får et begynderkursus i tegn, så det bliver lettere at kommunikere.
Udtaletræning
Er du døv eller hørehæmmet og oplever problemer med udtalen? IKH tilbyder udtaletræning for døve og hørehæmmede.
Undervisning kan bl.a. have fokus på: Udtale af enkelte lyde, ord og sætningers rytme, ord og særlige vendinger, som bruges i dagligdagen, på arbejdspladsen eller studiet.
Grundlæggende IT
IT kan gøre det lettere for døve kommunikere i hverdagen. IKH tilbyder undervisning i basal brug af sms, e-mail, web-kommunikation og internettet.
Undervisningen kan bl.a. have fokus på; brug af nem-id, brug af e-boks og netbank, brug af e-mail, Skype og Facetime.
Nydanske døve og svært hørehæmmede
Er du døv eller hørehæmmet og har svært ved at følge undervisningen på sprogskolerne? IKH tilbyder danskundervisning til døve/svært hørehæmmede med anden etnisk baggrund end dansk.
Undervisningen vil bl.a. have fokus på: Dansk læsning og skrivning, dansk samfundsforståelse og kultur, orientering om døves vilkår i Danmark og eventuelt undervisning i dansk tegnsprog.
Sådan får du adgang til høreafdelingens tilbud
Vi etablerer undervisningsforløb til døve og svært hørehæmmede ved behov. Har du spørgsmål til vores tilbud eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7847 93 06. Så hjælper vi dig med at finde det relevante tilbud for dig.
Hvem møder du?
Mona Kjærskov Jensen
Audiologopæd i Høreafdelingen
Tlf.: +45 2922 1983