Stemmeproblemer og åndedrætsbesvær

Vi tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand til voksne med stemme- og åndedrætsproblemer.

Årsagerne til stemmeproblemer inddeles overordnet i 3 kategorier:

  • funktionelle lidelser
  • organiske lidelser
  • neurologiske lidelser

Du kan læse mere om årsagerne til stemmeproblemer nederst på siden.

Hvad er stemmeproblemer?

Stemmeproblemer bliver som hovedregel opdelt i to kategorier: Afvigende stemmekvalitet og subjektive halsgener.

Afvigende stemmekvalitet

Stemmeproblemet kommer til udtryk ved, at du selv og/eller andre bemærker og eventuelt kommenterer lyden af stemmen, som på den ene eller anden måde virker påfaldende.

Symptomerne er:

  • Hæshed (opstået akut eller over en længere periode)
  • Stemmetræthed/anspændthed (stemmen lyder anstrengt)
  • Irritation/ubehag (når der tales – stemmen lyder irriteret)
  • Styringsbesvær (problemer med at regulere stemmestyrken eller styre tonehøjden)
  • Registerbrud (stemmen knækker eller lyder som om den er i overgang)
  • Ændret grundtone (dybere eller højere stemmeleje)
  • Indskrænket registeromfang (der er ikke adgang til de samme toner som tidligere)
  • Afoni (stemmesvigt – stemmen forsvinder helt eller delvist)
  • Stakåndethed (hyppigere indåndinger som ofte er overfladiske)
  • Åndedrætsproblemer (besvær med at trække vejret)
  • Stridor (hørbar indånding)
  •  

Subjektive halsgener

Stemmeproblemet kommer til udtryk ved, at du mærker en række forandringer og/eller ubehag, som ikke nødvendigvis er noget dine omgivelser bemærker.

Symptomerne er:

  • Stemmetræthed og anspændthed (du udtrættes ved tale og/eller skal anstrenge dig for at tale)
  • Klumpfornemmelse (en følelse af at der sidder noget i halsen)
  • Tørhedsfornemmelse (i mundhule og/eller hals)
  • Rømmetrang (gentagende forsøg på at flytte noget i halsen)
  • Hoste (kan være produktiv hvor du hoster slim op eller tør)
  • Slim i halsen (øget sekret i halsen)
  • Svien i halsen (halsbetændelses-lignende symptomer uden at være syg)
  • Sure opstød eller halsbrand (syrepåvirkninger/reflux)
  • Får ting i den gale hals (aspiration/fejlsynker)
  • Synketrang (synker oftere end der er behov for)
  • Synkebesvær/synkeproblemer
  • Ømhed/smerte (i/omkring struben).

Fælles for problemerne er, at du kan kan få strategier til at afhjælpe eller reducere generne. 

STEMME- OG ÅNDEDRÆTSGENER

Stemmevanskeligheder
Funktionel (uhensigtsmæssig brug af stemmen)
Organisk (fx. noduli, cyste, polyp, papillomer m.v.)
Neurologisk (parese, neurologisk sygdom m.v.)


Stemmetransformation
Funktionel (feminiserende eller maskuliniserende stemmetransformation)
Åndedrætsvanskeligheder
Funktionel (uhensigtsmæssige spændinger, som lukker af for luften i struben fx. ILO/VCD)

STEMMEGENER

Hvad kan man høre?
• Hæshed
• Anspændthed
• Irritation (fx rømmen)
• Ustabil stemmeføring (varierende stemmestyrke eller registerbrud)
• Ændret grundtone (dybere eller højere end tidligere)
• Problemer med at nå visse toner (kan både være i det dybe og høje register og både
ved tale og sang)
• Stemmen forsvinder helt eller delvist (afoni)

Hvad kan du mærke?

• Stemmetræthed/anspændthed
• Irritation i halsen (fx rømning/hoste, slim i halsen, klumpfornemmelse, synketrang m.v.)
• Ømhed/smerte omkring struben eller i stemmerelaterede muskler
• Fejlsynkning (får slim, væske eller mad galt i halsen)
• Synkeproblemer (fornemmelse af at skulle synke flere gange, for at synket er effektivt,
eller at maden sidder fast i halsen

ÅNDEDRÆTSGENER


Hvad kan man høre?
• Lyd på ind og/eller udånding (primært ved fysisk aktivitet)


Hvad kan man mærke?
• Fornemmelse af at det snører sig sammen i halsen
• Tillukning i struben ved hård fysisk aktivitet
• Fornemmelse af at løbe tør for luft, når der tales (stakåndethed)

SUND STEMME OG FRIT ÅNDEDRÆT

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Afspænding
• Slip kæbe, afstand mellem kindtænder, slip tungepres, slip i mavemuskler

Kropsholdning
• Ret men afspændt (begge fødder i gulvet, sædeknuderne mod underlaget,
”lang” nakke og ind balanceret hovedstilling)

Åndedræt
• Slip spænding i mavemuskler og kæbe (meget vigtig ved indånding da
spændinger minimerer åbningsgraden i halsen)
• Undgå at holde vejret (fat i det dybtliggende og frie åndedræt)


Lyd og tale
• Tal klart og tydeligt uden anstrengelse og ret lyden mod samtalepartner:
“Tal med munden - ikke i halsen”

 

HVAD KAN DU GØRE ALLEREDE NU?

Følgende råd minimerer/eliminerer klumpfornemmelse, synketrang,hoste/rømning og slim i halsen mv.:

• Fokus på afspænding
• Minimer/eliminer viljebestemt hoste og rømning (bryd vanen)
• Drik vand (kontinuerligt indtag)
• Inhalér vand- eller kamilledamp (se separate vejledning)
• Dæmp/eliminer sure opstød og halsbrand (reflux) (vigtigt med behandling med
håndkøbspræparat eller receptpligtig medicin via egen læge)

 

STEMMEPLEJE OG STEMMESKÅNENDE STRATEGIER


Følgende råd vil hjælpe dig til at passe på din stemme:


• Undgå at holde vejret (stort fokus når du lytter, tænker, forflytter dig, ved
trappegang, når du samler ting op m.v.)
• Undgå uhensigtsmæssige vrid i halsmuskulaturen mens der tales
• Minimer afstand til samtalepartner
• Minimer tale i baggrundsstøj
• Minimer råb og kraftig tale
• Tilpas stemmestyrke og toneleje til situation
• Tal i tilpassede fraser (tal dig ikke tør for luft)
• Varier taletempo
• Hvisk ikke som stemmeskånende strategi (anvend i stedet ”fortrolighedsstemme” – tal uden anstrengelse med svag styrke og tydelig udtale)

HVORDAN ARBEJDER DU VIDERE?
Vejen mod de nye vaner begynder i dag:
• Vælg et fokuspunkt ad gangen
• Ikke overfokusere (gøre tingene med måde)
• Vaneændring kræver gentagelse (igen og igen og igen – vigtig forudsætning
for motorisklæring)
• Føles det rigtigt, så er det rigtigt. Føles det forkert, så er det forkert. Men det
må gerne føles anderledes

 

HVAD KRÆVER DET AF DIG?
Vejen mod nye vaner tager lang tid og kræver megen opmærksomhed:
• Bevidsthed (teori samt kropslig og adfærdsmæssig bevidsthed)
• Kontrol (i øvelse)
• Implementering (bevidst overføre nye vaner i hverdagen
- opdage uhensigtsmæssige vaner og forandre dem)
• Automatisering (de nye vaner anvendes ubevidst)
• Generalisering (de nye vaner anvendes ubevidst i alle situationer

Hvordan foregår et forløb

Når du er henvist til logopædisk bistand i stemmeafdelingen vil et typisk forløb se ud som følgende:

  • Du modtager et velkomstbrev med invitation til et intromøde
  • Du deltager i intromødet først kommende tirsdag i måneden
  • Du tilbydes udredning ved specialiseret stemmelogopæd, som tager stilling til, hvorvidt der skal tilbydes logopædisk undervisning

Der igangsættes den undervisning der anses fagligt nødvendig:

  • Individuelt eller forløb i gruppe, hvor du også tilbydes enkelte ene-timer

Forløbet afsluttes og evalueres og statusnotat indeholdende strategier og vejledning til vedligehold af det lærte sendes til henvisende speciallæge og/eller din kommune.

Intromøde i stemmeafdelingen

Efter henvisning fra en øre-næse-hals-specialist bliver du inviteret til et intromøde på IKH. Her vil vi under overskriften "Brug din stemme hensigtsmæssigt og minimer ubehag, irritation og stemmegener" give en introduktion til, hvordan du skal arbejde med stemmen, indtil vi kan tilbyde den rette bistand.

Udredning

Udredningen består i en samtale med en logopæd, hvor stemmeproblemet og baggrunden for det bliver kortlagt. I løbet af samtalen bliver du bedt om at beskrive og graducere de gener, du oplever. Du bedes angive, hvilke begrænsninger stemmeproblemet giver dig i det daglige (erhvervsmæssigt/ og i din fritid/privatliv) og komme med oplysninger om dit helbred. Vi opstiller mål for hvad, du ønsker at opnå ved at arbejde med stemmen. Logopæden vil desuden lave en stemmeundersøgelse med henblik på at finde frem til det bedste forløb for dig.

Undervisning

Undervisningen udbydes enten som ene-undervisningsforløb eller gruppeforløb, hvor du også tilbydes enkelte individuelle undervisningstimer. Forløbet har som mål, at du skal opnå så hensigtsmæssig en stemmefunktion som muligt, og undervisningen bidrager til indsigt og forståelse for god og sund stemmebrug.

Specialpædagogisk bistand

I forbindelse med undervisningen tilbydes specialpædagogiske bistand, såfremt logopæden anser dette for nødvendigt. Den specialpædagogiske bistand vil have form af tværfaglig samarbejde med fysioterapeuter, som er specialiseret i at arbejde med stemmelidelser og problematikker.

Sådan får du hjælp

For at få logopædisk bistand i stemmeafdelingen på IKH er der behov for en beskrivelse af forholdene i halsen herunder stemmelæberne. Det kan du få hos en øre-næse-hals-specialist.

Når du har været til undersøgelse sender øre-næse-halslægen henvisningen direkte til os. Du har også mulighed for selv at henvende dig til os, men vi sætter ikke undervisning eller specialpædagogisk bistand i gang uden, at vi har en vurdering fra en læge.

Typer af stemmeproblemer

Stemmeproblemer inddeles overordnet i tre kategorier:

Funktionelle lidelser

En funktionel stemmeproblematik består i uhensigtsmæssige stemmebrugsvaner. Det kan f.eks. være fejlspændinger i den stemmerelaterede muskulatur, uhensigtsmæssig kropsholdning og respiration samt anstrengt eller anspændt stemmedannelse, som ikke er relateret til organiske forandringer eller neurologiske dysfunktioner. Du bruger i bund og grund din krop uhensigtsmæssigt, når du taler.

Organiske lidelser

Ved en organisk stemmeproblematik er der konstateret forandringer på eller omkring stemmelæberne. Disse forandringer får på den ene eller anden måde negativ indvirkning på stemmedannelsen og/eller følelsen i halsen. Det kan dreje sig om fx noduli (stemmeknuder), polypper, cyster m.v. Kræver som oftest både medicinsk og logopædisk bistand.

Neurologiske lidelser

Ved en neurologisk stemmeproblematik er der en dysfunktion, en parese eller en paralyse af den ene og/eller begge stemmebånd. Dette kan opstå spontant fx i forbindelse med traumer eller efter operation, hvor lægerne opererer tæt på de nerver, der styrer stemmebåndene. Kræver i første omgang logopædisk bistand, hvor der arbejdes med at kompensere hensigtsmæssigt for dysfunktionen, og hvor det afdækkes om evt. kompenserende teknisk hjælpemiddel kan mindske generne og begrænsningerne. I visse tilfælde kan der også være behov for supplerende medicinsk indgreb med henblik på at optimere de muligheder, der er for at kompensere for stemmelidelsen.