Når man har en recurrensparese, kan stemmen ikke klare det samme som tidligere. Mange oplever, at de har svært ved at overdøve baggrundsstøj, at stemmen pludseligt lyder hæs, eller at andre ikke kan høre, hvad de siger i telefonen. Det kan påvirke det sociale liv, fordi man ikke længere kan kommunikere med omverdenen, som man plejer, og nogle ender med at isolere sig.
Heldigvis er det muligt at tage højde for stemmens begrænsninger gennem strategier for god og hensigtsmæssig kommunikation i dagligdagen.
Sådan arbejder vi med recurrensparese på IKH
På IKH tilbyder vi undervisning og vejledning til voksne med recurrensparese. Vi arbejder med at optimere den del af stemmefunktionen, der stadig fungerer, så borgeren får mest muligt ud af sin stemme. Desuden fokuserer vi på at afhjælpe spændinger, så stemmen ikke bliver yderligere begrænset.
Endeligt informerer vi om stemmens begrænsninger og vejleder om gode kommunikationsstrategier, der gør borgeren i stand til at håndtere stemmens begrænsninger bedst muligt i dagligdagen.
Det er vanskeligt at forudsige, om stemmen kommer fuldstændigt tilbage. Men de fleste oplever en forbedring i løbet af de første 12 måneder efter lammelsen.
Hvad er recurrensparese?
En recurrensparese opstår, når de nerver, der forsyner stemmelæberne, ikke kan sende signal til musklerne. Stemmelæben bliver lammet og kan ikke længere lave den bevægelse, der skal til for at producere lyd.
Når stemmelæben er lammet, står den enten helt stille eller bevæger sig meget begrænset. Den kan låse sig fast i forskellige positioner (læs mere i faktaboksen).
Recurrensparese kan enten ramme den ene stemmelæbe (ensidig parese) eller dem begge (dobbeltsidig parese).
- Ensidig parese: den ene stemmelæbe kan ikke bevæge sig ind mod midten. Derfor slipper der for meget luft ud mellem stemmelæberne. Stemmen lyder ofte hæs.
- Dobbeltsidig parese: ingen af stemmelæberne kan bevæge sig. Enten vil det give totalt fravær af stemme (men normal vejrtrækning) eller hørbar stemme (men problemer med at trække vejret.