Når du er henvist til udredning i stemmeafdelingen på IKH skal du som forberedelse se en kort video, der gennemgår forskellige typer af stemmevanskeligheder, symptomer på stemmevanskeligheder og de forskellige faktorer, der kan påvirke din stemme.

I videoen får du også gode råd til, hvordan du selv kan hjælpe din stemme til at blive sund og stærk, som du kan eksperimentere med inden din udredning.

Når du ser videoen kan du notere om du oplever nogle af de forskellige symptomer. De tanker du gør dig, mens du ser videoen, er gode at huske på og dele med logopæden under din udredning.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

 

Når du har set videoen, skal du udfylde det spørgeskema som du har fået link til i indkaldelsesbrevet.

Efter udredningen

Efter udredningen bliver det vurderet, om du vil have gavn af nogle af de forløb IKH tilbyder. Hvis udredningen viser, at det er tilfældet, skal din hjemkommune vurderer, om de kan tilbyde dig det anbefalede forløb.

Hvad kan stemmeundervisning hjælpe med?

Logopæden kan med undervisning, rådgivning og vejledning give dig redskaber til at bruge din stemme hensigtsmæssigt, så undgår overbelastning. Forløbet vil altid være tilpasset de faktorer, der påvirker din stemme. Indhold i undervisningen kan være:

  • Viden om hensigtsmæssig stemmebrug
  • Stemmeteknik og tilpassede øvelser
  • Vejledning til at håndtere dine udfordringer i dagligdagen.

Rammerne for stemmeforløb

  • Henvisning fra øre-, næse-, halslæge eller sygehus
  • Forberedelse inden udredning
  • Udredning hos en logopæd på IKH
  • Visitation af logopædens vurdering – hvor din hjemkommune vurderer om du kan tilbydes et forløb, og hvor langt et forløb
  • Forløb med en logopæd på IKH, ud fra dine behov og den mængde konsultationer kommunen har afsat
  • Afslutning og evaluering med logopæd, med fokus på hvordan du fastholder dine nye vaner og rutiner.

Hvis logopæden vurderer at det er relevant er der mulighed for henvisning til Taleambulatoriet på Aarhus Universitets Hospital.

Vil du vide mere?

Download: Pjece om Stemme- og Åndedrætsgener

Tilmeld dig nyhedsbrev


IKH har nyhedsbreve til børne- og voksenområdet. I nyhedsbrevet kan du læse om ydelser, kurser, temadage - og holde dig opdateret på den nye viden vi producerer og indsamler.

 Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

 

Helle Yde Dissing

Sekretær for
Stemme-stammeafdelingen

Tlf 78 47 93 12

Send sikker mail til IKH

Du kan skrive en sikker mail til os gennem din digitale postkasse på borger.dk: Brug dette link for at blive ført direkte til den digitale postkasse på borger.dk.

  1. Når du trykker på linket bliver du ført direkte videre til digital post til IKH på borger.dk. Vær opmærksom på, at du skal logge ind med NemId.
  2. Mailen bliver sendt til vores hovedpostkasse, hvorefter vi sørger for, at den når den rette medarbejder.
  3. Med den mail du sender til os følger dit CPR-nummer. Det bruger vi til at sende en returmail i dig. Mailen modtager du i e-boks.
  4. Hvis du gerne vil have, at vi ringer til dig, så husk at skrive dit telefonnummer i mailen.