Institut for Kommunikation og Handicap
Ganespalteafdelingen
Peter Sabroes Gade 4
8000 Århus C
Parkering
Der er flere muligheder for parkering ved afdelingen:
- Gadeparkering
- Parkeringshuset (indkørsel fra Peter Sabroes Gade 8)
- Handicapparkering ved indgangen (med gyldigt og synligt handicapskilt i forruden)
Al parkering er mod egenbetaling.
Kørselsgodtgørelse
Driften af Institut for Kommunikation og Handicap er underlagt sundhedsloven (LOV nr. 546 af 24/06/2005). Ganespalteafdelingens patienter har ret til befordringsgodtgørelse (kørepenge) efter reglerne i Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (BEK nr. 37 af 12/01/2007).
Du har mulighed for at søge befordringsgodtgørelse, hvis du opfylder et af kravene:
- Du har mere end 50 km fra din bopæl til Ganespalteafdelingen
- Du er pensionist
Har du taget offentlig transport, kræves der dokumentation for billetkøb.
Henvend dig i administrationen, hvis du har ret til befordringsgodtgørelse.