Det kan være en stor forandring at modtage hjælp udefra i sit eget hjem og oven i købet at skulle være en slags arbejdsgiver for de hjælpere, som er sammen med ens barn/pårørende.

Det gode samarbejde forudsætter, at man får tænkt over, hvordan man gerne vil indrette sin dagligdag med det sygdomsramte barn/unge og barnets/ den unges hjælpere, så det foregår på en måde, alle er tilfredse med.

Det er også en stor opgave at træde ind i en familie som hjælper for et sygdomsramt barn/ungt menneske og den øvrige familie.

”Hvor tætte skal vi være? Kan familien forstå, når jeg skal gå til tiden, selvom barnet er midt i en leg med mig osv. i kraft af min rolle som hjælper?”

Erfaringen i NCL-teamet viser, at der kan forekomme samarbejdsudfordringer eller uoverensstemmelse mellem hjælpere og familie.

For det meste handler det om, at der blot ikke har været afsat tid til at tale nok om, hvad hver især forstår ved opgaven.

NCL –teamet har med inspiration fra respirationsteamet på Aarhus Universitetshospital (AUH) udviklet ”Dialogkort, som et redskab, der kan hjælpe barnets/ den unges netværk med at få talt om hvilke forventninger de hver især kan have under og forud for samarbejdet.