Psykologerne på IKH arbejder med børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser, kommunikationsvanskeligheder, fysiske og psykiske handicaps eller længerevarende somatisk sygdom. De indgår typisk som en del af komplekse tværfaglige sager og forløb med:

  • Psykologisk udredning / undersøgelse
  • Psykoedukation individuelt eller i gruppe for borgere og deres pårørende
  • Støtte til kommunikation og samspil i det tidlige forældre og barn forhold
  • Sagssupervision og supervision af personale på special- og lukkede institutioner for børn og unge.

Rekvireringsskemaer til:

Børn og unge
Medarbejdersamtale
Supervision 

Psykologbistand - kommunikation og samspil i sårbare familie

Vi tilbyder støtte til kommunikation og samspil i det tidlige forældre-barn forhold. Psykologerne giver vejledning, udredning og behandling omkring kontakt, kommunikation og samspil mellem sårbare børn og deres forældre.
Læs mere om tilbuddet.

Psykologbistand som en del af et tværfagligt forløb

Psykologerne på IKH indgår i sager og forløb, hvor borgeren og/eller de pårørende har brug for strategier (psykoedukation) til aktivt at kunne indgå i et rehabiliterings-, undervisnings- eller vejledningsforløb.  Læs mere om tilbuddet.

Sagssupervision og supervision af ledere, medarbejdere i special- og lukkede institutioner

IKHs psykologer udgør Region Midts psykologkorps på det sociale området. Det vil sige, at vores psykologer udreder, vejleder og rådgiver i sager på regionens special- og lukkede institutioner for børn og unge. Sammen med det tværfaglige arbejde i vores specialrådgivning giver det en unik erfaring og indsigt i specialiserede sager, som vores psykologer trækker på i supervisionsarbejdet. Læs mere om tilbuddet.

Undervisning og kurser

Vi tilbyder undervisning og kurser i kortere eller længere forløb vedrørende psykologiske eller psykiatriske emner primært indenfor børne- og ungeområdet. Vores psykologer har dybdegående kendskab til og erfaring med børn og unge med funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser og samarbejdet omkring dem.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du  velkommen til at henvende dig til afdelingsleder Gerd Hultberg på tlf. 21 17 91 64.